Vedtægter

Vedtægter for VWbornholm.dk


§1

Klubbens navn er "VWbornholm.dk"

§2

Klubben er tilhørende på Bornholm

§3 Klubbens formål:

3.1 - At vedligeholde og udbrede kendskabet til luftkølede folkevognstyper.

3.2 - At fremme kontakten mellem ejere af disse biler og skabe godt kammeratskab.

§4  Medlemskab:

4.1 - Alle som har interesse for luftkølede folkevogne kan opnå medlemskab.

4.2 - Et medlemskab giver én stemme ved afstemninger, fx ved generalforsamlingen.

4.3 - Et medlemskab kan til enhver tid opsiges til udløb af et kontingent år.

4.4 - Et medlemskab mistes hvis man bliver dømt for spirituskørsel, eller misbruger klubbens navn og midler.

4.5 - Et medlemskab mistes hvis der er manglende betaling af kontingent.

§5 Kontingent:

5.1 - Kontingentet fastsættes af bestyrelsen én gang årligt.

5.2 - Kontingentet betales én gang årligt.

5.3 - Betaling for kontingentet forfalder den 1. februar, til betaling senest den 28. februar.

(Fordi bestyrelsen skal vide hvor mange medlemmer der er inden generalforsamlingen)

§6 Nyhedsbrev:

6.1 - Der vil blive fremsendt et nyhedsbrev efter behov, som mail, sms og/eller via Facebook.

§7 Regnskab:

7.1 - Regnskabsåret følger kalenderåret.

7.2 - Klubben er en selvstændig enhed. Medlemmerne hæfter ikke for klubbens forpligtelser.

7.3 - Regnskabet revideres af generalforsamlingens valgte revisor og fremlægges på generalforsamlingen.

§8 Generalforsamling:

8.1 - Der afholdes generalforsamling en gang årligt i slutningen af 1. kvartal (Marts måned).

8.2 - Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.

8.3 - Kun generalforsamlingen kan ændre eller ophæve klubbens vedtægter.

8.4 - Afholdelse af generalforsamling varsles skriftligt til hvert medlem, senest tre uger før afholdelse via mail, sms og/eller Facebook.

8.5 - Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest syv dage før afholdelsen.

8.6 - Dagsorden for generalforsamlingen er som følger:

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning for året.

3. Kasserens beretning (Regnskab).

4. Valg af formand (Lige år).

5. Valg af næstformand (Ulige år).

6. Valg af kasserer (Lige år).

7. Valg af sekretær (Hvert år)

8. Valg af bestyrelsesmedlem (Hvert år)

9. Valg af bestyrelsessuppleant (Hvert år)

10. Valg af revisor (Hvert år)

11. Indkommende forslag

12. Eventuelt

§9 Bestyrelsen:

9.1 - Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at lede klubben, bestående af fem mindst medlemmer.

  • En formand
  • En næstformand
  • En kasserer
  • En Sekretær
  • Et bestyrelsesmedlem
  • En bestyrelsessuppleant
  • En Revisor

§10 Opløsning:

10.1 - Opløsning kan kun besluttes, såfremt ¾ af klubbens medlemmer stemmer herfor, og kan kun ske på rettidig indkaldt generalforsamling eller ekstra ordinær forsamling.

10.2 - Den opløsende generalforsamling træffer afgørelse om eventuelle aktiver/passivers anvendelse. Klubbens aktiver/passiver deles ligeligt mellem klubbens medlemmer, som skal have været medlemmer i mindst et år før opløsningen.

Redigeret og vedtaget på ordinær Generalforsamling

Lørdag den 10. marts 2018

Formand

Mikael Hammer

Indtast din tekst her...

Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang